Find jobbet Kontrakt og løn

Søg jobbet

Lønniveau og markedsværdi

Metode

Eksempel

Sådan finder du dit lønniveau

Ved du, hvad du skal have i løn? Sikkert ikke! Dit lønniveau er bestemt af din markedsværdi. Det er derfor nødvendigt, at du danner dig et billede af, hvad du er værd, og hvad du mener, du bør få i løn. Du skal nemlig forvente, at din arbejdsgiver spørger dig om dine forventninger til lønniveau.

Du tænker nok, at det i disse tider er klogest enten at afvente arbejdsgivers tilbud eller at sælge dig selv så billigt som muligt – så vælger arbejdsgiver helt sikkert dig. Al den erfaring, Djøf får fra vores medlemmer eller de arbejdsgivere, vi er i kontakt med, siger det stik modsatte. Sætter du dit lønniveau for lavt, risikerer du, at arbejdsgiver tænker, at du ikke selv mener, du er god nok eller ikke ved noget om den branche, du befinder dig i. Lader du arbejdsgiver bestemme udspillet, risikerer du at give et billede af, at du ikke tør tage forhandlingen; selve forhandlingen kan også blive langt sværere.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at løndrøftelsen kan komme på hvilket som helst tidspunkt i ansættelsesprocessen. Det vil sige, at du fra første jobsamtale indtil kontrakten er underskrevet, skal være forberedt på at drøfte dit lønniveau.

Din markedsværdi

Inden du kan svare på, hvad du skal have i løn, skal du finde din markedsværdi. Der findes ingen eksakt facitliste over, hvad lige præcis du skal have i løn – dit lønniveau er nemlig bestemt af markedet.

For at du kan danne dig et billede af din markedsværdi, er der flere faktorer, der spiller ind:

  • Hvordan er virksomhedens økonomi?
  • Hvordan er branchens vilkår?
  • Er du generalist eller specialist?
  • Er du ansat på overenskomst eller individuel kontrakt?
  • Hvordan er udbud og efterspørgsel?

I det følgende vil vi hjælpe dig med danne et billede af, hvordan du finder frem til dit "rette" lønniveau gennem et kendskab til disse faktorer kombineret med resultatet fra Djøfs lønberegner.

Djøf anbefaler, at du som nyuddannet i den private sektor får 36.000 kr. om måneden inkl. pension. Du skal være opmærksom på at tallet er en anbefaling baseret på lønningerne til nyuddannede inden for alle brancher, uddannelser m.v. Der kan derfor være store udsving i den reelle typiske løn og Djøfs anbefalede startløn afhængigt at din specifikke uddannelse, branche, geografi og stillingstype. Undersøg derfor altid dine forhold, inden du forhandler din løn. Det gør du ved, at følge understående punkter.

Kvinde tjekker sit lønniveau på nettet

Find lønniveauet med Djøfs lønberegner

Djøfs lønberegner er et rigtig godt sted at begynde. Den giver dig et udspil på baggrund af din uddannelse, erfaring, branche, stillingskategori og jobbets geografiske placering. Af lønberegningen kan du også se de vilkår, der ellers er gældende i branchen.

Beregningen af din løn viser dig, hvad det typiske lønniveau er. Den nedre kvartil, øvre kvartil og 90 procents fraktilen fremgår også. Hvordan du skal placeres inden for dette spektrum afhænger af udbud og efterspørgsel, selskabets økonomi, overenskomstforhold m.v. Du kan derfor ikke tage lønberegningen som en entydig sandhed for, hvad du skal have i løn. Du skal også bruge de førnævnte faktorer til at kvalificere dit lønudspil. De bliver uddybet i det følgende.

Udbud og efterspørgsel

Udbud og efterspørgsel præger et arbejdsmarked. Det betyder, at du, i situationer hvor der mangler arbejdskraft, kan stille højere lønkrav, end hvis der er høj ledighed.

Du bør derfor undersøge, hvordan udbuddet ser ud for dine kompetencer. Er der for eksempel mange ledige med dine kompetencer – eller efterspørger arbejdsgiver netop dig? Er der en stor efterspørgsel efter dig, er det med til at trække dit lønniveau op. Omvendt er et stort udbud med til at trække lønnen ned.

Som arbejdsmarkedet er lige nu, er der i mange brancher et mindre udbud efter arbejdskraft.

Find dit lønniveau

Branchevilkår

Der er forskel på lønniveauet og løndannelsen, afhængig af hvilken branche du ønsker ansættelse inden for. Lønniveauet er for eksempel forskelligt, alt efter om du vil ind i en NGO‐organisation, eller du ser dig selv i en finansiel virksomhed.

Djøf kan udarbejde særstatistikker for større arbejdspladser og -brancher.
Særstatistikker kan være med til at kvalificere dine forventninger til lønnen. For eksempel dækker interesseorganisationer over både humanitære organisationer, hvor lønniveauet typiskt er lavt, til arbejdsgiverorganisationer hvor lønniveauet ligger højere.

Kontakt Djøf på djoef@djoef.dk eller telefon 33 95 97 00, så hjælper vi dig med at udarbejde en særstatistik. 

Kendskab til selskabets økonomi

Du har en idé om, hvad lønniveauet er i branchen. Men ved du noget om den konkrete virksomhed? For at få et retvisende billede af lønnen bliver du også nødt til at forholde dig til den konkrete virksomhed. For eksempel er det en god idé at undersøge virksomhedens økonomi, og hvad deres lønpolitik er.

Connie kontakter Djøf som forberedelse til sin jobsamtale. Hun har forinden selv beregnet sin løn i Djøfs lønberegner og har en god fornemmelse af, hvad hun bør få i løn.

Connie har dog ikke tænkt på, at arbejdsgiver er en af landets største konsulenthuse. De har en lønpolitik om at være lønførende, fordi de forventer en stor indsats fra konsulenten.

For at Connie ikke sælger sig selv for billigt, beslutter hun i samråd med Djøf at spille ud med et lønkrav, der er placeret lidt over den øvre kvartil i beregningen. Connie kan gøre dette, fordi hun nu kender til virksomhedens økonomi og lønniveau.

Er du generalist eller specialist?

Som nyuddannet kan du sjældent sælge dig selv på din erfaring. Her kan det i stedet være en mulighed at vurdere, om virksomheden har behov for en generalist eller specialist.

Her bør du overveje, hvilken betydning det har, om du besidder specialiserede kompetencer eller en general viden? Alt afhængigt af hvad virksomheden efterspørger, kan det have indflydelse på dit lønniveau.

Casper har læst Human Resources Management på CBS. Han har skrevet speciale om optimering af arbejdstid med meget gode resultater. Han skal til jobsamtale på en HR-konsulentstilling.

Til første samtale finder Casper ud af, at virksomheden står over for et projekt om effektivisering af arbejdstiden, hvor Casper har en helt speciel viden, som virksomheden mangler.

Til anden samtale bliver Casper spurgt til lønniveau. Da Casper ved, at virksomheden både har behov for en specialist samt en, der kan løse generelle HR-opgaver, er der i Caspers lønudspil taget højde for, at Casper ikke er en "gennemsnitsmedarbejder". Han vælger derfor at spille højere ud.

Bemærk, at Casper begrunder det højere udspil med virksomhedens specielle behov. Ville virksomheden i stedet have haft en generalist, ville Casper ikke kunne benytte dette argument.

Overenskomst eller kontrakt

Lønniveauet er typisk mindre, hvis du bliver ansat efter en kollektiv overenskomst, end hvis du bliver ansat på en kontrakt.

Modsat er de øvrige ansættelsesvilkår, for eksempel ferie og barsel, ofte mere fordelagtige, end hvis du skal forhandle alle elementerne individuelt.

Sker ansættelsen efter overenskomst, indplaceres du efter overenskomstens bestemmelser. Derudover vil du ofte have mulighed for at forhandle tillæg. Dan dig et billede af virksomhedens lønniveau sammen med tillidsrepræsentanten.

2 1 Vurder indholdet.