Kontrakt og løn Søg jobbet

Find jobbet

Opslåede stillinger

Metode

Eksempel

Tips til at finde de opslåede stillinger

Mange job annonceres kun online, og de fleste jobdatabaser tilbyder, at du kan oprette en agent, der løbende sender dig relevante stillingsopslag. Mange steder kan du også lægge dit CV op i en CV-bank, så arbejdsgivere ad den vej, kan finde frem til dig.

Jobunivers.dk er Djøfs egen jobdatabase, hvor du finder job specifikt til djøfere. Her finder du også job, som ikke bliver slået op andre steder.

Mange små og mellemstore virksomheder henvender sig direkte til Akademikerbasen.dk, når de har behov for at ansætte en akademiker. Det er som regel job, der ikke bliver slået op andre steder. Hvis du lægger dit CV på Akademikerbasen.dk, vil det blive vist til virksomheder, der er interesserede i en profil som din.

Følgende jobdatabaser kan også være relevante: 

jobindex.dk
job-i-staten.dk
jobnet.dk
jobbank.dk
ofir.dk
stepstone.dk

Virksomhedernes egne hjemmesider kan også være gode kilder til at finde jobopslag. Du kan eventuelt tilmelde dig deres nyhedsbrev, da ledige stillinger ofte bliver taget med der. Derudover er der mange jobs der bliver annonceret eller delt af medarbejdere på LinkedIn. Så sørg for at følge virksomheder du gerne vil se opslag fra, og selv at fortage søgninger i jobsektionen på LinkedIn.

Få en jobagent

Få en jobagent

Opret en jobagent og modtag e-mails når der er relevante job for dig

Vær opmærksom på, at samme job kan hedde noget forskelligt i forskellige virksomheder, og at én titel kan dække over flere forskellige job.

Derfor er det vigtigt at undersøge både titel og jobindhold i hver enkelt stilling.

For eksempel er ikke to koordinatorstillinger den samme. Alt dette bliver du klogere på, jo flere stillingsopslag du læser.

Sådan analyserer du en jobannonce

Når du læser en jobannonce, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilke arbejdsopgaver du skal løse i jobbet, og hvad du kan gøre for virksomheden – kun på den måde skiller din ansøgning sig ud fra andre.

Vær konkret

Som et led i forberedelsen til at skrive din ansøgning kan det være en hjælp at oversætte arbejdsopgaver og kvalifikationskrav i jobannoncen til spørgsmål om dig, som du skal besvare. Står der eksempelvis i annoncen, at de ønsker en person, der er analytisk, selvkørende og god til at arbejde i teams, så er spørgsmålet: Hvordan er du analytisk, selvkørende og god til at arbejde i teams? Vær gerne konkret, og giv eksempler på baggrund af din erfaring. De svar, du skriver, kan du ofte bruge, når du skal formulere din endelige ansøgning.

Et målrettet budskab

Led altid efter det, der matcher din profil, det der inspirerer dig, og det du kan byde ind på i annoncen. En jobannonce er ikke en rebus, der skal gættes, men en invitation til at få interesserede til at fortælle, hvad de kan bidrage med. Så læs opslaget som en invitation.

Tips til læsning af jobannonce

  • Bemærk sprog og tone i annoncen, og match det i din ansøgning
  • Supplér med research på virksomhedens hjemmeside, dit netværk, LinkedIn mv.
  • Husk: Bullets i annoncen er ikke en endelig facitliste, men virksomhedens ønskeliste
  • Læs opslaget som en invitation til, at du fortæller hvad du kan bidrage med

Job- og kompetenceprofil

2 0 Vurder indholdet.