Kontrakt og løn Søg jobbet

Find jobbet

Jobmarkedet

Metode

Eksempel

Det aktuelle jobmarked - hvor er de bedste jobmuligheder?

Djøfernes arbejdsmarked vokser. Særligt på det private bliver der skabt en række nye job i brancher, der ikke tidligere har haft djøfere ansat.

Mange af de job bliver skabt af djøfere der er opsøgende, bruger deres netværk eller tager midlertidige stillinger. Det kunne også være din vej ind, hvis dine ansøgninger ikke baner vejen til jobbet. Eksempelvis har 18 % af de djøfere, der har søgt uopfordret fået et møde med virksomheden der resulterede i et job.

Lær arbejdsmarkedet at kende

Jo mere viden du kan få om titler og de opgaver, du kommer til at løse i dit fremtidige job, jo bedre kan du matche din kommunikation i CV, ansøgning og opsøgende kontakt med arbejdsgivere. De fleste jobdatabaser tilbyder, at du kan oprette en agent, der løbende sender dig relevante stillingsopslag. På den måde får du viden om, hvad der ligger af jobindhold under de forskellige titler. Vær opmærksom på, at samme job kan hedde noget forskelligt i forskellige virksomheder, og at én titel kan dække over flere forskellige job. Du kan oprette en jobagent i Djøfs jobportal Jobunivers. Andre relevante portaler er jobindex.dk, job-i-staten.dk, jobnet.dk, jobbank.dk, ofir.dk, stepstone.dk.

Udvikling for djøfere (private brancher)

Udvikling i arbejdsmarkedet

Derfor er de mindre virksomheder spændende at arbejde i

  • Mulighed for at være tæt på ledelsen, og sætte præg på strategien såvel som på opgaveløsningen.
  • Hurtigt meget ansvar, og kort vej fra tanke til handling.
  • En foranderlig og uforudsigelig hverdag med forskelligartede opgaver af både akademisk og ikke-akademisk karakter

Vores undersøgelser viser, at der kommer markant færre ansøgninger til job i de små og mellemstore virksomheder end de store kendte virksomheder. Konkurrencen er derfor mindre.

Sådan finder/udvælger og kontakter du de mindre virksomheder

  • Ret fokus mod virksomheder eller brancher, der har produkter eller ydelser, som du interesserer dig for. Det øger din motivation og troværdighed. 
  • Anvend BIQ (erhvervsdatabase), hvor du nemt kan finde relevante virksomheder ved at søge på specifikke kriterier som f.eks. branche, produkt, virksomhedsstørrelse og geografi. Som medlem af Djøf har du gratis adgang til BIQ.
  • Brug LinkedIn. Her kan du indskrænke din søgning til virksomheder, med 2 til 100 ansatte. Søger du eksempelvis på 'miljø', får du virksomheder frem, der i et eller andet omfang beskæftiger sig med miljø. 
  • Hold dig opdateret om erhvervsudviklingen i dit lokalområde og tjek dagspressen og de lokale gratisaviser.
  • Abonner på branchespecifikke nyhedsbreve, så du derigennem ved, hvilke virksomheder der får spændende opgaver, har en god økonomi, med mere.
  • Deltag i faglige messer, gå-hjem-møder eller andet, hvor du kan komme i kontakt med virksomheder.

Derfor er en stor virksomhed spændende at arbejde i

  • Du får lov til at specialisere dig
  • Du har mange kollegaer at sparre med
  • Der er muligheder for mobilitet

Graduate - en anden karrierevej

Mange større virksomheder slår graduate stillinger op, hvor du gennemgår et udviklings-/uddannelsesprogram i virksomheden. Som graduate prøver du typisk forskellige funktioner og sidder i flere afdelinger i perioden.

Sådan finder du jobbene

  • Hold øje med virksomhedernes hjemmesider. Mange virksomheder slår stillingerne op på deres hjemmeside og nogle bruger kun den kanal.
  • Følg virksomheder på LinkedIn og Facebook, da det er en kanal flere og flere virksomheder bruger til at markedsføre ledige stillinger.
  • Opret en jobagent på www.jobunivers.dk
  • Du kan finde graduate stillinger på jobunivers.dk

Derfor er det offentlige spændende at arbejde i

  • Som ansat i det offentlige er du tæt på de politiske processer og beslutninger – enten på nationalt eller mere lokalt plan.
  • Du arbejder i krydsfeltet mellem politik og drift.
  • Du er med til at opretholde og udvikle samfundet.
  • I staten arbejder djøfere ofte indenfor et relativt snævert felt, mens du i kommuner og regioner oftere får en bredere opgaveportefølje.  
  • Du bliver én af mange akademikere, hvilket giver dig faglig sparring og mulighed for mobilitet.

Sådan finder du job i det offentlige

Alle job i staten skal slås op, og man kan således ikke blive tilbudt en stilling på baggrund af en uopfordret ansøgning. Du finder jobbene på følgende hjemmesider:

Muligheder i udlandet

Overvejer du en international karriere så har vi samlet en masse nyttig information for dig. Du kan læse om offentlig og privat ansættelse i udlandet, karriere i EU og FN, lokale internationale netværk samt gode råd og erfaringer fra Djøf-medlemmer, der allerede har gjort international karriere.

Med Djøfs verdenskort kan du finde djøfere fordelt over det meste af verden og skrive til dem med dine spørgsmål til lokale forhold og tips.

På Jobunivers.dk kan du søge efter job i udlandet. Som dagpengeberettiget kan du tage dine dagpenge med til de fleste EU-lande i tre måneder for at søge job. Kontakt din a-kasse for at høre nærmere om, hvordan du gør.

Er du under 30 år, kan du få økonomisk støtte til at tage til jobsamtale og/eller flytte til udlandet for at starte i dit nye job Økonomisk støtte til jobsøgning i udlandet

10 2 Vurder indholdet.